Lystfiskeri har været populært i Danmark i rigtig mange år, og kigger man på det danske
landkortet, så giver det rigtig godt mening. Danmark er omgivet af intet mindre end 8503 kilometer kyst, hvor lystfiskere hver dag tager ud og prøver lykken.
Fiskeriet kan enten foregå i vandet, på vandet eller over vandet, men fælles for dem alle er, at det handler om at fange fisk.
Fiskeriet er en rigtig god måde til at komme ud og opleve naturen på forreste række. De danske kyster er nemlig forholdsvis uberørte og rå, og her kan du foruden vandet også møde skov, skrænter, sten, vind, sand osv.
Hvad skal du bruge for at komme i gang med lystfiskeri?
Der findes mange forskellige muligheder for at fiske i Danmark, og for at komme i gang med at fiske i det danske hav, så skal du første og fremmest have et fisketegn.
Fisketegnet er dit kørekort til mange fiskepladser i Danmark, og hvis du ikke har et, så kan du risikere at få en bøde.
Hvis du ikke ønsker at købe et fisketegn, fordi du måske lige skal prøve fiskeriet af, så kan du købe dig adgang til en put and take sø. Dem er der mange af i Danmark, og her betaler du for den tid, som du ønsker at fiske i søen.
Uanset om du ønsker at fiske i havet eller i en P&T sø, så skal du også bruge noget grej. For at komme i gang, så skal du bruge en fiskestang med et hjul og noget endegrej. Du kan med fordel finde et billigt sæt til at begynde med, hvor der oftest vil være både stang, hjul og line på hjulet.
Endegrejet afhænger af hvad du ønsker at fange, og her kan du med fordel forhøre dig i butikken, hvor du køber dit grej.
Kombiner vandring og fiskeri
Vandring er en fantastisk måde at opleve naturen på, da du her kommer ud og går i den smukke og berigende natur.
Lystfiskeriet kan i høj grad være en kombination af vanding og fiskeri, da oftest skal gå en del for at finde fisken.
Du kan også fiske enormt stationært, hvis du f.eks. fisker efter fladfisk eller lignende. Men fisker du efter en art som f.eks. havørreden, som er yderst populær at fiske efter i Danmark, så kan du godt regne med, at du skal ud og gå en del på din fisketur.
At finde fisken er ikke altid nemt, og du kan sagtens opleve flere 0 ture i træk, som betyder, at du ikke fanger noget på din tur. Men du skal ikke miste modet, da det er helt normalt for selv de mest erfarne fiskere.
Så skal du blot være ihærdig og prøve en masse forskellige teknikker og pladser, hvilket kræver at du vandrer langs kysten.
Dit valg af vadestøvler er altafgørende
Når du skal ud og gå langs kysten, så er det ikke helt ligemeget hvad du har på fødderne.
Hvis du ikke fisker i vandet iført waders, så bør du have nogle gode støvler, som kan holde til at blive brugt i nærheden af saltvand og skarpe sten.
Mange lystfiskere vadefisker, og det kræver i mange tilfælde et par vadestøvler. Vadestøvler kommer i mange forskellige varianter, og det er vigtigt, at du finder de bedste vadestøvler til dine fødder og dit behov.
Vadestøvlerne gør dit fiskeri noget mere komfortabelt, da de er designet til at blive brugt til formålet.
Støvlerne kan både fås med gummi- og filtsål, og dit valg af sål er heller ikke irrelevant. Hvis du er glad for at vandre og du gerne vil kombinere fiskeriet med vandring, så bør du helt klart vælge et par vadestøvler med gummisål, da de står bedre fast på jævne underlag som f.eks. stier.